Kæmpe-bjørneklo

Kæmpe-Bjørneklo er ikke til at tage fejl af med sin imponerende størrelse og lysende hvide skærme.

Stænglen kan være 10 cm tyk og 4 m høj.

 

 

 

 

 26. juni 1998

Vandløb tilgroet med Kæmpe Bjørneklo.

 

 

 

Det samme vandløb fotograferet i henholdsvis juni og oktober måned.

 

 

Hvis man ikke ved det -  kan man ikke se, at der under denne Bjørneklo - skov,  løber en 2 m bred å.

Landskabsukrudt i naturområder - hvad må du ifølge naturbeskyttelsesloven ?

Heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev over 2500 m2 er beskyttet mod ændringer i naturens tilstand, jf. naturbeskyttelseslovens §3. Man må f.eks. ikke opdyrke, grave, dræne, anlægge veje m.v. i et §3-beskyttet areal uden først at søge amtet om tilladelse. Der skal gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser i hvert enkelt tilfælde.

Vil du i gang med at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på en hede eller en eng, er det altid en god idé at ringe til dit amt først. De vil kunne fortælle dig, om arealet er beskyttet, og hvad der er tilladt at gøre på arealet af bekæmpelsestiltag - f.eks. opgravning af planter med rødder etc. F.eks. er der ikke tilladt uden videre at jordfræse et stykke §3-beskyttet strandeng.

 

 

Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er ikke til at tage fejl af med sin imponerende størrelse og lysende hvide skærme. Kæmpe-bjørneklo er i Danmark det mest frygtede landskabsukrudt, da den udkonkurrerer al hjemmehørende vegetation på de invaderede steder.

Det er nemt at genkende Bjørneklo. Den har store, hvide blomsterskærme og kan blive op til 4 meter høj.

Kæmpe-bjørneklo er som regel to-årig og bliver det andet år 2-4 m høj, nogle gange endnu højere. Stænglen kan være op til 10 cm tyk og er stivhåret med røde pletter. Bladene er store og saftigt grønne, ofte meterlange og fjersnitdelte. Blomsterne er små og hvide og sidder i store skærme, den midterste skærm kan være over en halv meter i diameter.

Planten stammer fra Kaukasus, og blev indført i Danmark i 1870 som prydplante i haverne

I Danmark findes der mange andre store skærmplanter, som kan forveksles med kæmpe-bjørneklo, f.eks. almindelig bjørneklo, grønblomstret bjørneklo, strand-kvan og angelik. Ingen af disse arter er landskabsukrudt og bør derfor ikke bekæmpes. Det vigtigste kendetegn til at skelne kæmpe-bjørneklo fra de nævnte arter er: Højden (over 2-3 m), den store brede skærm og det mangebladede småsvøb.

 

I den danske natur har planten ingen naturlige fjender og breder sig derfor med stor hast. Hver enkelt plante sætter op til 50.000 frø, som kan sprede sig langt med vinden og via vandløb. I skyggen under de store Bjørneklo kan intet andet vokse, og dermed forsvinder også fugle, sommerfugle og smådyr fra de områder, hvor planten breder sig. 

Bjørnekloens saft er giftig ! Bjørnekloens saft indeholder et stof, der kan give alvorlig eksem, når huden udsættes for sollys. Derfor skal man passe på i områder med bjørneklo. Hvis man får saften på huden, kan man forsøge at vaske sig hurtigst muligt og desuden tildække blottet hud, så det ikke bliver udsat for sol.

Bjørneklo er en trussel mod vort plante- og dyreliv. Og derfor kræver det en nøje planlægningen og registrering af voksesteder før en effektiv bekæmpelse kan iværksættes.

 

 

Pas på forvekslinger (Bekæmp ikke de forkerte planter)

forv01a.jpg (27595 bytes) Forv01b_T.jpg (18847 bytes) Forv01c_T.jpg (18828 bytes) Forv01d_T.jpg (21595 bytes)
Strand-kvan Kål - tidsel Alm. Bjørneklo

Kæmpe-bjørneklo

 

Pas på bjørnekloens saft!

 

Kæmpe-bjørneklo er ikke til at spøge med - hos mennesker kan berøring med plantens saft fremkalde voldsom eksemlignende udslet, der ligner og føles som store brandvabler. Virkningen forstærkes af sollys, da indholdsstoffer (furocoumariner) i plantens saft ændres ved lyspåvirkning (fotosensibilisering). Især folk med lys hud er særligt udsatte. Har man fået saften på sig f.eks. i forbindelse med bekæmpelse, er det vigtigt ikke at udsætte huden for sollys. Hudcellerne dør ved berøringen, og vævet under huden kan også dø, så det kan tage lang tid (op til ½ år), før sårene heler.

Hele planten lugter ubehageligt og svagt kemisk - nogle sammenligner lugten med blyakkumulatorer. Lugten skyldes indholdsstoffet furocoumarin.

Et sted i Norge legede nogle børn "jungle" i en bestand af kæmpe-bjørneklo. De brugte de hule stængler som pusterør. Alle børnene overlevede, men fik grimme vabler i ansigtet og på armene.

Huden og øjnene skal beskyttes under arbejdet med bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, da det kan stænke eller flyde fra snitflader. Handskerne skal være af gummi med lange skafter. Tøjet skal være vandtæt.

Hvis man får plantesaften på sig, bør man vaske sig hurtigt, helst med sæbe, Undgå sol på stedet. Huden kan behandles med midler, som bruges til insektbid.

 

Jacob D. Knudsen, 11 år har været på spejderlejr ved Bjergby. I dalen nedenfor var der i hundredvis af den farlige Kæmpe Bjørneklo. Det var det ideelle sted at lege for børnene. Der blev udkæmpet mange fægte- kampe med de saftige og sprøde stængler -  og det har nok været sjovt. 

Ingen af de voksne ledere kendte til faren ved Bjørnekloen.

Som det kan ses ovenfor, kom der få dage efter store og smertefulde kæmpevabler på Jacobs højre hånd og væskende sår op af venstre arm.

I dag er Jacob heldigvis uden mén.


Hvor kommer den fra?

Kæmpe-bjørneklo stammer fra Kaukasus og blev indført i forrige århundrede til haver i det meste af Europa - planten kom til Danmark i 1870. Den trivedes fint, og til at begynde med spredte den sig  kun lidt og få steder, men efter 50-100 år skete der noget: Arten begyndte at sprede sig voldsomt og ukontrollabelt. I dag er den et stort problem i moser, enge og strandenge, i skove, rekreative områder og andre åbne arealer i hele det nordlige, vestlige og centrale Europa. Planten findes desuden ofte på restarealer i byerne.

I 1950’erne var kæmpe-bjørneklo stadig ualmindelig i Danmark. Haveejere såede eller indplantede den imponerende plante i haven, og mange tørrede de store skærme til dekorationsbrug. Arten blev dermed spredt til nye voksesteder.

 

Plantens biologi

Kæmpe-bjørneklo spredes ved hjælp af frø. En stor plante sætter ca. 50.000 frø og ca. 23% af dem kan spire. Dette betyder, at én plante teoretisk kan blive til ca. 12.000 planter, der tilsammen kan producere 60 millioner frø - på bare 2 år! Heldigvis spredes frøene ikke altid til voksesteder, hvor der er plads til at spire. Men eksemplet viser, at bare én enkelt plante vil kunne dække et stort areal i løbet af 1-2 generationer, hvis man ikke bekæmper den. Frøene kan bevare spireevnen i jorden i mindst 7-8 år.

Frøene er flade, lette og hindeagtige og kan blæse langt omkring. Desuden flyder frøene fint i vand, og da bjørneklo gerne vokser langs med vandløb, kan den sprede sig langt omkring i et større vandløbssystem og derfra f.eks. ind på vandløbsbræmmer, i enge og overdrev. Bjørneklo visner helt ned om vinteren og efterlader jorden bar - dette kan give risiko for udvaskning af jord og ødelæggelse af vandløbsbredderne.

I mørket under bjørneklo-planterne kan andre planter ikke trives. Fugle, sommerfugle og de fleste andre dyr vil heller ikke leve under bjørneklo, kun nogle få insekter og snegle kan leve her.

 

 

Hvordan bekæmper vi den?

Art 1 ex A.jpg (28790 bytes)Kæmpe-bjørneklo bekæmpes i mange kommuner. Uanset hvilken bekæmpelsesmetode, der tages i brug, vil det tage mange år at få kæmpe-bjørneklo væk fra et areal, da frøene kan ligge mindst 7-8 år i jorden og stadig have bevaret spireevnen. Mange steder er der også risiko for genindvandring fra naboarealer efter afsluttet bekæmpelse.

 

Lange arbejdshandsker og dækkende tøj er vigtigt, når man bekæmper kæmpe-bjørneklo.

 

 

Bekæmpelsesmetoder

Bekæmpelsen angivet i figuren skal gentages 2-3 gange hver sommer, indtil bestanden er udryddet.

 

Vær opmærksom på, hvilket stadie de bekæmpede planter er på. Har kæmpe-bjørnekloen dannet sin store hvide blomsterskærm, skal denne skæres af stænglen og tages med i affaldssækken. Derved undgår man, at planten når at danne frø. Genspiring kan i nogle tilfælde også ske fra opgravede stængler, hvis de for eksempel ligger hen i fugtigt vejr eller falder ned i nærliggende vandløb.

Art 1 ex B.jpg (19284 bytes) Art 1 ex C.jpg (17271 bytes)
Det er vigtigt at skære blomsterskærmen af den opgravede stængel. Hvis den opgravede bjørneklo lander i et vandløb, kan udviklingen af blomster og dermed frø fortsætte.

 

Bestandens størrelse Rodestikning/opgravning Slåning Græsning
Få planter, typisk 5-10 stk. Anbefales I orden, men rodestikning/opgravning giver hurtigere resultater  
Mindre bestande, typisk 50-200 stk. I orden, men noget tidskrævende Slåning kan overvejes forud for græsning Mulighed bør undersøges.
Ofte kun muligt, hvis der er nabo-
arealer, som græsses
Store bestande, > 1000 stk.   Slåning kan overvejes forud for græsning Der bør etableres græsning

Kilde: Efter Vestsjællands Amt, 1998.

Græsning

Græsning er et effektivt middel de steder, hvor det er muligt. Det er mest effektivt og bedst for dyrene at sætte dem på græs så tidligt som muligt - så har planterne ikke vokset sig store. Det kræver altid dagligt opsyn, når der anvendes dyr i græsningspleje.
Især får er glade for kæmpe-bjørneklo. Særligt gotlandske pelsfår, som ofte bruges til naturplejeopgaver, ligefrem elsker bjørneklo og kan vælte store planter for at æde dem før noget andet. Eksempelvis anvender forsvarskommandoen får til bekæmpelse ved Maglemosen ved Vedbæk.

Heste og køer spiser også gerne bjørneklo, men skal sættes til at græsse, inden planterne bliver alt for store. 

Storstrøms Amt har anvendt græssende får ved Gedser Fyr til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Amtet plejer sidst i maj at sætte 20 Lüneburgerfår på en 2 ha stor mark, hvor kæmpe-bjørneklo dækker 1/20 del af arealet. Først bliver vild kørvel ædt - efter ca. 10 dage ædes kæmpe-bjørneklo. Kun ribber af de største blade lades tilbage. De blomstrende stængler er bidt helt ned til jordoverfladen efter 20 dage, hvorefter fårene æder græsset på marken.

Fåreavlskonsulent Richard Andersen, Landboforeningerne i Rønnede vurderer, at alle fåre racer er lige gode til bekæmpelsen af bjørneklo. Især arter som Texel og Utegangsfår er gode til arbejdet.

En landmand på Sydfalster har berettet til Storstrøms Amt om hans heste, der et par gange har fået knopper og feber, når de har græsset på bjørneklo-bevoksede arealer. Dette kan dog også skyldes andre arter m.v. Nogle dyrlæger beretter dog om, at græssende husdyr, for eksempel får og kvæg, kan få vabler/eksem ved at græsse, hvor der er bjørneklo. Dette skulle især gå ud over dyr med lys hud.

Slåning

Kæmpe-bjørneklo kan ikke tåle at blive slået, og de findes derfor aldrig i græsplæner og naturområder, som afgræsses. Den jævnlige slåning eller græsning holder vegetationen lav og tæt, og derfor indvandrer bjørneklo ikke.

Man kan nemt slå planten med le - det kræver dog en tilbagevendende indsats, da frø i jorden kan sørge for nye planter i op mod en halv snes år. Planterne slås, når de er ca. en halv meter høje, men slåningen skal gentages allerede igen samme år, da planterne sætter "panikskud" og kan producere frø selv fra ret lave blomstrende planter. Blomstrende bjørneklo med en højde på 10 cm kan forekomme.

En anden mulighed er at vente med slåningen, til planterne er lige ved at blomstre. Så vil de have brugt så meget energi på at vokse sig store, at de ofte dør, når man fælder dem. En fare ved denne metode er, at frøene kan ligge og eftermodne på den fældede plante, og indimellem kommer der også "panikskud".

Slåningen kan også foregå med slåmaskine, buskrydder, le eller slagelklipper.

Rodestikning/opgravning

Om foråret graves eller stikkes planterne op. Jo mere rod man får med, desto større er chancen, for at bjørneklo-planten dør. Rodestikningen sker allerbedst med en spade med skrå æg. 10 eller 20-25 cm rod er som regel nok, det svarer til et spadestiks dybde. Planten lægges til udtørring eller destrueres. Husk at skære blomsterskærmen af og fjern den fra arealet til destruktion. Se i øvrigt den gode historie fra Nivå!

 

Kæmpe-bjørneklo er sejlivet

I Næstved Kommune har Henrik Høybye fra Parkvæsenet, ingen kommer igennem flere år bekæmpet kæmpe-bjørneklo. Her er hans gode råd:

Planterne graves op mindst 10 cm under jorden, men vær omhyggelig, for…:

  • Hvis planten graves op, men få rodetrævler forbliver i jorden, kan planten få næring nok til at sætte blomst.

  • Hvis planten hakkes delvist over, så en mindre del af stænglen stadig hænger fast med roden, vil den afhuggede del stadig kunne få næring nok til at blomstre.

  • Hvis planten graves for overfladisk, vil roden kunne sætte nye skud. Disse skud bærer dog ikke blade ved jorden.

  • Hvis planten graves op, men ligger med roden i vand, vil stænglen måske nok rådne, men roden kan sætte nye skud.

  • Hvis planten graves op på et tidspunkt, hvor der er udviklet stængel, vil der være kraft nok i rod og stængel til at planten kan sætte blomst.

  • Stænglen hakkes over lige under blomsterskærmen, lige over eller under bladhjørnerne og over roden samt lige under den del af roden, hvor der kan dannes nye skud.

  • Tag de ny planter straks. De er meget lettere at grave op end de gamle planter med kraftigt udviklede rødder.

Hist ani.gif (325531 bytes)

 

Hist K.jpg (63281 bytes)
Opgravning af kæmpe-bjørneklo kræver en god spade og arbejdshandsker Henrik Højbye fra parkvæsnet i Næstved Kommune i aktion mod kæmpe-bjørneklo

 

 

Andre metoder

Mange råd går på putte salt eller vand ned i hulrummet i den afhuggede stængel. Der er dog ikke særligt gode erfaringer med denne metode, og det er også kun relevant at bruge på steder med meget få planter. Salt kan desuden ændre på jordbundskemien - ikke kun på arealet, men eventuelt også på tilstødende arealer og dermed skade den naturlige vegetation. Ukrudtsdampning af kimplanter kan også være en mulighed.

Art ex ani.gif (347315 bytes) Det er altid lettest at fjerne de små eksemplarer først - rødderne kan blive ret store, når planten har et par år på bagen, mens de unge planter har små rødder og er lige til at hive op.