Lovgivninger vedrørende vandløb

 


Vandløbsloven

Historie
Den gældende vandløbslov har sit udspring i den "nye" vandløbslov fra 1982. Loven fra 1982 betød markante ændringer i måden at opfatte vandløbene på. Indtil da var vandløbslovens eneste formål at sikre afledningen af vand. Men i takt med en stigende forståelse for naturen i den danske befolkning var man nødt til at ændre loven for også at sikre de miljømæssige forhold i vandløbene. Derfor blev vandløbslovens formålsparagraf ændret, så loven, ud over at skulle sikre afledningen af vand, også skulle sikre de miljømæssige forhold i vandløbene.

Hvad er omfattet
Vandløbsloven gælder for alle vandløb. Det vil sige både naturlige og kunstige vandløb. Rørlagte vandløb er også omfattet af vandløbsloven. Endelig er søerne omfattet af loven.

Vandløbskategorier
Vandløbsloven opdeler vandløbene i tre kategorier. Vandløbskategorien er afgørende for, hvem der skal administrere vandløbsloven for et givent vandløb.
 

Vandløbskategori Vandløbstype Vandløbsmyndighed
Amtsvandløb Offentligt Amtet
Kommunalt vandløb Offentligt Kommunen
Privat vandløb Privat Kommunen
Vandløbskategorier og vandløbsmyndigheder

Som det fremgår af tabel, er amterne vandløbsmyndighed i amtsvandløbene, mens kommunerne er vandløbsmyndighed i de kommunale og de private vandløb. Vandløbsmyndigheden skal give tilladelser til forskellige tiltag, der kræver tilladelse efter vandløbsloven. Man kan altid hos sit amt eller sin kommune få oplyst, om et givent vandløb er amtsligt, kommunalt eller privat.

Hvad kræver tilladelse
Følgende er vigtige eksempler på, hvad der kræver tilladelse efter vandløbsloven. Listen er ikke udtømmende.
 

Vandløbsregulativer
For alle de offentlige vandløb skal vandløbsmyndigheden lave et regulativ. Et vandløbsregulativ må ikke stride imod den målsætning et vandløb har ifølge amtets recipientkvalitetsplan/vandkvalitetsplan.

Regulativet indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløbet ser/skal se ud. Baggrunden for beskrivelsen er en meget detaljeret opmåling af vandløbet, hvor vandløbsbredden og bundkoten (hvor mange meter vandløbsbunden er over havets overflade) er opmålt gennem hele vandløbets forløb. 

Denne beskrivelse kaldes vandløbets skikkelse.

Regulativet beskriver, hvorledes vedligeholdelsen skal  ske i vandløbet. Der er to måder, hvorpå man kan beskrive, hvordan vedligeholdelsen skal foregå. Vandløbsmyndigheden kan vælge at beskrive en skikkelse, vandløbet skal overholde. Alternativt kan vandløbsmyndigheden vælge at stille krav til vandføringsevnen. Dette gøres ved, på baggrund af målinger i vandløbet, at opstille nogle grafer, der viser sammenhængen mellem vandføringen (Q) og vandspejlshøjden (H). Figur viser sammenhængen mellem vandføring (Q) og vandspejlshøjde (H). Hvis vandspejlshøjden på et tidspunkt bliver højere, end den skulle være ved en given vandføring (vandspejlshøjden kommer over den gule linie ved en given vandføring), skal vedligeholdelsen iværksættes.

Skematisk eksempel på Q/H-kurver. Den røde linie betegner den sammenhæng, der ønskes mellem vandføring (Q) og vandspejlshøjde (H). Den gule linie viser den vandspejlshøjde, hvor der vedligeholdelsen skal iværksættes, mens den grønne linie viser, hvordan sammenhængen skal være efter vedligeholdelsen.

Som det også fremgår af figurteksten, må vandspejlshøjden ikke sænkes til under det niveau, der er angivet med den grønne linie. Det har mange steder vist sig, at regulativer med Q/H-kurver er svære at administrere. Derfor har mange kommuner og amtskommuner valgt at holde fast i at beskrive vandløbet med en skikkelse.

Regulativet skal også beskrive, hvordan vedligeholdelsen skal foregå. Det vil sige, om den skal foregå maskinelt eller manuelt. De fleste regulativer indeholder dog nogle formuleringer, der gør, at man kan anvende maskinel vedligeholdelse, hvis det skønnes påkrævet. Regulativer for specielt B1-målsatte vandløb bør endvidere indeholde bestemmelser om at grus og sten ikke må bortgraves fra vandløbet. Der er mulighed for i regulativet at fastsætte hvornår og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske. Bestemmelser om hvornår vedligeholdelsen skal foregå er dog ikke altid hensigtsmæssige, idet grødemængden i vandløbet kan svinge meget fra år til år.

Det skal nævnes, at vandløbsmyndigheden er erstatningsansvarlig, hvis der sker oversvømmelse på grund af at regulativet bestemmelser om vedligeholdelse ikke overholdes.

Regulativet bør også indholde bestemmelser om at vandløbet skal frahegnes afgræssede arealer, og at vandingssteder skal etableres udenfor vandløbets profil. Grunden til dette er, at græssende kreaturer kan nedtrampe vandløbet fuldstændigt, og derved skabe en stor materialetransport i vandløbet. Dette kan føre til, at sten og grus længere nedstrøms fuldstændig overlejres af sand og lignende.

Endelig skal et regulativ indeholde bestemmelser om, hvornår det skal revideres.

For de private vandløb skal der ikke laves regulativer. Dette er baggrunden for, at mange kommuner har nedklassificeret vandløb, der tidligere var kommunale, til at være private. Kommunerne kan dog fastsætte bestemmelser om, hvordan vedligeholdelsen skal være i de private vandløb, ligesom der kan fastsættes krav til skikkelsen af private vandløb.

Regulering og restaurering af vandløb
I vandløbsloven er regulering af vandløb defineret som tiltag, der ændrer vandløbets skikkelse eller fysiske forløb. Langt hovedparten af de danske vandløb er i dag regulerede og udrettede, og med ændringerne i naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven, gives der næppe tilladelse til nye reguleringer i form af udretninger. Derimod gives der en mængde tilladelser til reguleringer, der i virkeligheden er restaureringsprojekter for vandløb. Baggrunden for dette er, at da vandløbsloven blev vedtaget i 1982 havde man praktisk talt ingen erfaringer med restaurering af vandløb i Danmark. Da stærke kræfter var nervøse for, hvilke afvandingsmæssige konsekvenser restaurering kunne have, blev det konkret beskrevet i loven, hvilke restaureringsforanstaltninger, der kunne anvendes. På grund af de manglende erfaringer så man på, hvad der var lavet af vandløbsrestaurering i udlandet. Den liste over restaureringsformer, der findes i vandløbsloven i dag, er således primært baseret på amerikanske erfaringer. Efterhånden som man fik erfaring med vandløbsrestaurering herhjemme, viste det sig, at kun få af disse tiltag var egnede til danske vandløb. Derfor sagsbehandles de fleste restaureringsprojekter i dag som reguleringsprojekter.

Bræmmer
Ved en revision af vandløbsloven i 1992 blev det bestemt, at der skal være bræmmer langs alle naturlige og/eller højt målsatte vandløb. Med højt målsatte vandløb menes vandløb med en A- eller B-målsætning. Mange tror, at bræmmen skal måles fra det punkt, hvor vandspejlet rammer brinken, men det er ikke korrekt. Bræmmen skal måles fra vandløbets kronekant.


 Viser, hvorfra vandløbsbræmmer skal måles.

Bræmmerne har stor betydning for vandløbene. De sikrer, at langt det meste jord og næringsstoffer, der skyller ned mod vandløbet, ikke ender i vandløbet.
 

Du kan finde vandløbsloven i sin fulde længde her.

 

Naturbeskyttelsesloven

Hvor vandløbsloven er en lov, der skal varetage både afvandingsmæssige og miljømæssige interesser, er naturbeskyttelsesloven en ren "natur"-lov, der kun skal beskytte naturen, blandt andet i vandløbene.

Historie
Naturbeskyttelsesloven blev vedtaget i 1992 i forbindelse med en større revision af lovgivningen på miljøområdet. Det er en sammenskrivning af en række ældre love, blandt andet naturfredningsloven.

Betydning for vandløb
Der findes i naturbeskyttelsesloven 2 bestemmelser af betydning for vandløbene:
 

Det er amterne der står for administrationen af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven, og amtets afgørelser kan (med mindre der er tale om påbudssager) ankes til Naturklagenævnet.

§ 3
§3 hed oprindeligt § 43 og var en del af den daværende naturfredningslov. Alle landets amter foretog i begyndelsen af 80'erne en udpegning af vandløb, som skulle være omfattet af § 43. Disse udpegninger blev godkendt af miljøministeren, og har siden da været administrationsgrundlaget for håndhævelsen af den nuværende § 3. Ikke alle vandløb er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, men kun 28.000 km, svarende til ca. halvdelen af landets samlede vandløbsstrækninger. I amtet findes kort, der viser hvilke vandløb, der er omfattet af beskyttelsen.

Ifølge § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden i vandløb, der er udpeget som § 3-vandløb. Dette gælder dog ikke sædvanlig vedligeholdelse af vandløbet.

Når der i § 3 tales om ændringer i tilstanden i vandløbene, menes der fysiske ændringer i vandløbets skikkelse. Tilledning af spildevand kan ikke reguleres via § 3. Dette reguleres i stedet via miljøbeskyttelsesloven.

§ 3 er en generel forbudsbestemmelse. Det betyder, at der ikke kan gives dispensation til tiltag, der forværrer tilstanden i et givent vandløb. Gives denne dispensation alligevel, og bliver den påklaget til Naturklagenævnet, vil nævnet sandsynligvis omgøre amtets afgørelse.

Hvad kræver dispensation fra § 3
I princippet kræver alle tiltag, der ændrer et vandløbs fysiske skikkelse dispensation fra § 3. Amterne kan dog i deres administration vælge at visse ubetydelige tiltag ikke kræver en dispensation fra § 3. Som eksempler på, hvad der kræver dispensation fra § 3, kan nævnes følgende:

Der kan nævnes mange flere eksempler, men de ovennævnte dækker en betragtelig del af de ansøgninger, der rent faktisk behandles i amterne.

Det skal bemærkes, at sædvanlig vedligeholdelse ikke kræver dispensation fra § 3. Bliver et vandløb således regelmæssigt maskinoprenset, er det at betragte som sædvanlig vedligeholdelse. Er man i tvivl om, hvorvidt der er tale om regelmæssig eller ekstraordinær vedligeholdelse, kan man altid henvende sig til amtet for at få deres vurdering.

§ 16
Åbeskyttelseslinierne blev indført for at bevare vandløbene og de ånære omgivelser som landskabselement. Man har med bestemmelsen sikret, at der langs udpegede vandløb ikke sker uhensigtsmæssigt byggeri eller at der for eksempel ikke etableres jordvolde langs vandløbene for at dæmme dem inde.

Ifølge § 16 må der langs udpegede vandløb ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller
ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning.

Bestemmelsen omfatter jf. lovforslagets bemærkninger fortsat de offentlige vandløb, der den i. september 1983 havde en bundbredde efter det dagældende vandløbsregulativ på mindst 2 m. Om vandløbet efter den I. september 1983 har skiftet status fra offentligt til privat vandløb er således uden betydning. Det er ligeledes uden betydning om der senere er foretaget ændringer i et vandløbsregulativs bestemmelser om regulativmæssig bundbredde.

Det er amterne, der står for administrationen af § 16.


 

Planloven

Indledning
Planloven skal sikre "at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet". Planloven var ligesom naturbeskyttelsesloven med ved den store lovrevision på miljø- og naturområdet i 1992.

Regionplanlægning
Amterne skal ifølge planloven udarbejde regionplaner, som kan sikre miljø- og naturinteresser i amterne. En del af regionplanen er recipientkvalitetsplanen eller, som den hedder på mere moderne dansk, vandkvalitetsplanen.

I vandkvalitetsplanen fastsættes målsætninger for (næsten) alle vandløb i amtet, og disse målsætninger er grundlaget for administration og håndhævelse omkring vandløbene gennem regionplansperioden.


 


 

Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven skal sikre, at der ikke sker utilsigtet forurening af luft, vand og jord. Da Danmark er et kulturområde, har man måttet acceptere en vis forurening, så selv om der i loven står, at der ikke må tilføres spildevand til vandløb, søer og havet, er dette ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Tilladelser til udledning af spildevand gives for mindre udledninger af kommunerne, mens amterne giver tilladelse til større udledninger.

Når myndighederne modtager en ansøgning om tilladelse til udledning af spildevand til et vandløb, starter de med at kigge på vandløbets målsætning, som det har fået i vandkvalitetsplanen. Der må nemlig ikke gives tilladelse til en udledning, der fører til, at et vandløb ikke længere kan opfylde sin målsætning. Omvendt gælder, at hvis et vandløb ikke opfylder sin målsætning på grund af udledning af spildevand, kan myndighederne give udlederen et påbud om at forbedre rensningen af sit spildevand.

Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal kommunerne udarbejde en spildevandsplan, hvori der redegøres for, hvordan kommunen vil gennemføre spildevandsrensningen for at sikre, at målsætningerne i vandløbene bliver opfyldt. Spildevandsplanen må nemlig ikke stride imod amtets vandkvalitetsplan. Derfor skal kommunerne også indsende nye spildevandsplaner til amtet til udtalelse, før de vedtages.

Det er miljøbeskyttelsesloven, der fastslår, at amterne skal føre tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne. Det er derfor, at amterne for eksempel foretager undersøgelser af forureningstilstanden i vandløbene.